Festival i fantastiske rammer.
Musik, mad, vandland og meget mere.

Lørdag den 10. august 2018 afholdes den 3. udgave af Badesøen Festival – by The Lake & Forbrændingen, der er lige dele musikfestival og udflugt, i og rundt omkring Friluftsbadet Badesøen i Albertslund. Friluftsbadet (også kendt som Vestegnens Mallorca) ligger kun 25 minutter fra Københavns Hovedbanegård og er en lille perle af et badeland.

Badesøen er kurateret af den eksperimenterende internetradio The Lake og arrangeres i samarbejde med spillestedet Forbrændingen i Albertslund.

Den 10. august 2019 vil man, ud over at dase i poolen med venner og familie, opleve et væld af spændende koncerter, samt små overraskelser i form af performances, talks, minikoncerter og gæster i studiet hos The Lake Radio, der live-transmitterer imellem koncerterne.

Dørene åbner kl. 13:00
Sidste koncert starter 20:30

Det er på festivaldagen ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke.

sol.png
 
Badesoen-4445.jpg

Tag cykel og badetøj med!

Dørene åbner kl 13:00
Sidste koncert starter kl. 20:30

 
 

Kontaktinfo

Du kan emaile Badesøen Festival by The Lake & Forbrændingen på info@badesoen.dk. Du kan også kontakte festivalen via vores profiler på Facebook, Instagram og Twitter.

Scroll ned for rejsevejledning og info om Friluftsbadet Badesøen.

 

soe.png
 

Find Vej

Friluftsbadet Badesøen
Skallerne 14
2620 Albertslund

Vi opfordrer alle til at cykle eller tage cyklen med i toget til Badesøen

Med tog
Tag Linje B mod Høje Taastrup.
Stå af på Albertslund Station.
– Cykel 10min langs stisystemet til Badesøen
– Tag bus 141 mod Glostrup Station. Stå af ved stoppestedet “Borgager”. Gå ad stisystemet 600 m til Badesøen.

Cykel
Badesøen ligger stort set lige for enden af supercykelstien “Albertslundruten”.
Ruten er på 17,5 km og kører gennem kommunerne København, Frederiksberg, Albertslund, Rødovre og Glostrup.

Bil
På O4 køres fra ved afkørsel 4, herefter køres ad Vestskovvej mod Albertslund. Drej straks herefter til højre ad Herstedvestervej, stadig mod Albertslund, og lige over i rundkørslen. Efter ca. 800 m drejes til højre ved skiltning mod Badesøen. Kør ligeud frem til parkeringspladsen foran Badesøen. Der er gratis parkering.

 

 

Design

Visuel identitet, plakat med mere designet af Hvass&Hannibal.

 

 

Fotos

Fotos på website er taget af Malthe Ivarsson.